Min rejse ind i golfens verden

For 10 år siden blev jeg trukket ind i golfens verden. Det startede som en 40 års fødselsdagsgave, da min bedre halvdel og vores to ældste børn allerede var bidt af golffeberen. Så hvorfor ikke prøve det selv?

Spring ud i Det: Marts og april måneder markerer begyndelsen på nye golfhold, og for 10 år siden kom jeg så et begynderhold i vores klub. En gang om ugen mødtes vi for at dykke ned i golfens mysterier, jeg kendte ikke ret meget til det, så det ikke på TV, og troede det var en fordel at jeg havde spillet meget håndbold… Men jeg lånte udstyr og blev stille og roligt introduceret til reglerne, sprogbrugen og ikke mindst det mest grundlæggende – hvordan man slår til bolden (ikke skyder, som jeg konstant blev rettet i starten). Vores begynderudvalg i vores hjemmeklub, gjorde det super godt, og de står til rådighed – og er der for DIN skyld, så gå endelig til dem – og brug dem!

Fællesskab på Fairway: Efter en måneds træning var det tid til at bevæge sig fra træningsbanen til den store bane. Vi spillede forskellige huller hver gang, der var tilpasset begyndere, og altid i selskab med en øvet spiller, også kendt som en “fader” i golfverdenen.

Tid er en Prioritet: At jonglere med job og tre børn var ikke altid let, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg kunne presse to besøg på golfbanen ind om ugen. Søndage blev der afholdt match for begyndere, vores faste golfdag uden træning med med spil på stor bane, hvilket gjorde, at jeg kunne komme ud på banen mindst to gange om ugen. Hver gang var det omkring to timer, men tiden fløj, og jeg nød hvert øjeblik.

Individuel Træning og Netværk: Året efter tog jeg skridtet videre med mere individuel træning med vores klub’s pro. træner. Herefter blev jeg også introduceret til damedagen, en torsdagsmatch, der hurtigt blev en favorit, og som jeg glæder mig til hver torsdag. Det er bare ikke kun for at spille match, men også en mulighed for at netværke, hygge og dele gode og ikke mindst sjove øjeblikke på banen.

Netværk i Klubben: Mit golfnetværk er vokset med tiden. At spille matcher og deltage i klubarrangementer er blevet en fast del af min sociale kalender. Det handler ikke kun om golf, men også om fællesskab, støtte og sjove stunder.

Så til alle jer skønne kvinder derude: Hvis jeg kunne komme ind i golfens verden midt i et travlt liv, så kan du også! Så hop ud på greenen og lad golfen fortrylle dig.

Mest [Fore] Kvinder ! ⛳✨
KH Britt

You May Also Like

More From Author

+ There are no comments

Add yours