Rosé, tapas og simulatorgolf

Hvad gør man i januar måned, hvor det er mørkt og koldt – og nogle gange er banen udenfor dækket til med sne ??? Man spørger om der er nogle damer, der vil spille indendørs golf!
Mange af vores golfveninder, som Anna og jeg spiller med i den normale udendørs sæson, bruger vinteren på golffitness, yoga osv. – så vi vidste, at der skulle lidt lokkeri til.

Derfor inviterede vi til Rosé, tapas og simulatorgolf match, og VUPTI så var der faktisk venteliste til at vi en torsdag aften i januar, havde en hyggelig foursome turnering, hvor vi både fik catchet up  siden vi sidst havde set hinanden i efteråret – men nu kunne vi også så småt begynde at glæde sig til at sæsonstart, som snart kunne synes forude.

Vi valgte, at spille en bane i mellem sværhedsgrad, da det vigtigste var at vi “legede” og nød den flotte simulator bane ;), da valget af bane var faldet på en varm destination, så vi rigtigt kunne drømme os væk😍.

Har du endnu ikke prøvet at spille indendørsgolf, kan vi anbefale det – vi spiller med et indendørs HCP som tildeles, når man har spillet en runde.

Så har du ikke prøvet at spille indoor endnu, kan du her se et kort over, hvor der er registeret Simulatorgolf i Danmark (klik og billedet forstørres;):

Nogle af os deltager også i erhversturnering som vores lokale pro. arrangerer, der konkurrerer vi mod andre virksomheder i by og omegn, det gør at vi får holdt os lidt i gang – og ikke mindst vores konkurrencegen!

Så se om det er der noget dig/jer, vi spiller ihvertfald endnu en vintersæson 23/24. 🙂

More From Author

+ There are no comments

Add yours