Strikket Driver Cover

Cover til Driver – Strikkeopskrift

Opskrift af Eva Karlsen, Kolding golfklub

God arbejdslyst 😉 del endelig opskriften med alle du kender og skab masser af grin og smil på hele landets golfbaner. Del på instagram #strikketdrivercover

Strik dette fine cover til din driver. Det er en perfekt opskrift til at få brugt nogle skønne garn rester. Samt til at få et grin på banen. 😊Modellen på billedet er strikket i dobbelt garn.

Strikkefasthed:
Glatstrik 24 masker pr. 10 cm.
Dobbeltrib (2 ret, 2 vrang) 36 masker pr. 10 cm.
Vejledende pinde: Strømpepinde str. 4 eller brug en rundpind 4 og brug Magic Loop teknikken.
Udtagning: Saml lænke mellem masker op på venstre pind bagfra og strik den ret.

OPSKRIFT:

Slå 48 masker løst op på dine pinde. Sæt en maskemarkør ved omgangs start.
Strik ca. 20 cm eller ønsket længde på skaft i dobbeltrib (2 ret, 2 vrang).
Strik 2 omgange med ret masker.
Strik en omgang ret hvor du laver en udtagning mellem hver 3. maske.
Strik 3 omgange ret.
Strik en omgang hvor du laver en udtagning mellem hver 2. maske.
Strik 3 omgange ret.
Strik en omgang ret hvor du laver en udtagning mellem hver 2. maske, dog kun på ved den første halvdel af maskerne. (dette gør at coveret fylder mere i den ene side, som driveren gør) Den anden halvdel af maskerne strikkes ret uden udtagninger.
Strik 25 omgange ret masker.
Strik to ret sammen på hele omgangen.
Strik 3 omgange ret.
Strik ”en ret, to ret sammen” gentag ” ” hele runden
Strik en omgang ret
Strik to ret sammen på hele omgangen.
Strik 3 omgang ret.
Strik to ret sammen på hele omgangen.
Strik en omgang ret.
Strik to ret sammen indtil du har 4 masker tilbage.
Saml de 4 masker op på en nål og træk dem sammen. Træk garnet igennem hullet i toppen og ind på vrangsiden. Hæft garnenden. Hæft øvrige garnender. Lav nu en pompon til toppen.

Et stykke garn på ca. 30 cm sættes ind i en gaffel i midter rillen. Træk halvdelen til hver side. Nu tager du dit garnnøgle og starter på at vikle garn rundt om gaflen. Hold det smalt (ca. 2 cm) Knæk garnet ved ønsket tykkelse. Bind en dobbelt knude på dit garnstykke så du får samlet garnet stramt. Nu klipper du garnet igennem modsat knuden. Hold pompon over damp så den samler sig. Studs nu din pompon så den bliver fin rund. Monter pompon i toppen af Cover og hæft enden af garnet.

Tip: Der findes masser af videoer på nettet. Skriv pompon i søgefeltet. For Printvenlig udgave af opskriften KLIK HER

You May Also Like

More From Author

+ There are no comments

Add yours